Har du solid erfaring med anlægsprojekter og brænder du for at arbejde med havne, vandbygning og energiprojekter?
Sweco søger en dygtig fagprojektleder inden for anlægskonstruktioner tilknyttet vores afdeling for Vandbygning og Anlæg.
Du vil opleve, at teknisk ekspertise og bæredygtighed er en integreret del af vores dagligdag. Vores seneste projekter omfatter blandt andet klimatilpasning i København, opførelsen af en transformerstation til at understbaøtte den grønne omstilling samt en omfattende kajkonstruktion i Göteborg. Vi arbejder tæt sammen med nogle af de største forsyningsselskaber og entreprenører i branchen, hvilket sikrer, at vores løsninger får reel betydning i samfundet.
Vores team af konstruktionsingeniører har mange års erfaring med både in-situ beton- og stålkonstruktioner. Vi prioriterer et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling, videndeling og samarbejde går hånd i hånd. Tæt samarbejde med specialister inden for energi, geoteknik og klimasikring styrker os yderligere og bidrager til innovative og robuste løsninger.
Vi søger nu en fagprojektleder til vores kontor i København. I denne rolle vil du have et centralt ansvar for den tekniske ledelse i projekterne, ligesom du vil indgå i tæt sparring med erfarne kolleger på tværs af Danmark. Du får også mulighed for at samarbejde direkte med store forsyningsselskaber og entreprenører samt bidrage til udviklingen af vores projektportefølje og fremtidige udbud.
Om stillingen
Som Fagprojektleder Hos Sweco Vil Du Være Ansvarlig For Ledelse Og Koordinering Af Fagprojekter Inden For Anlægskonstruktioner. Dine Primære Opgaver Vil Være, At
- Levere input til tilbudsbudget og sikre kvalitetssikring ift. tilbudsprojektets ydelsesbeskrivelse, samt identificere og oplyse om særlige risici inden for eget fagområde.
- Deltage i opstartsmøder med projektejer, projektleder og evt. nærmeste leder, samt beskrive ydelser, leverancer og timebudget.
- Planlægge, dokumentere og sikre kvalitetssikring af fagprojektet, herunder udarbejde skriftlig kvalitetssikringsplan.
- Disponere det internt aftalte timebudget og sikre opfølgning på egne fagmedarbejdere, herunder status på leverancer og timeforbrug.
- Identificere projektrisici og afvigelser i forhold til ydelser og leverancer, samt kommunikere og igangsætte tiltag til at løse disse.
Om dig
Vi Leder Efter En Erfaren Fagprojektleder, Som Er Engageret, Har En Dyb Faglighed Og Er i Stand Til At Motivere Og Lede Tværfaglige Teams. Vi Forventer Endvidere, At Du Besidder Stærke Evner Til At Koordinere, Opbygge Eksterne Og Interne Relationer Samt Bevare Roen Og Den Gode Stemning. Derudover Er Det Vigtigt, At Du Har En Dyb Forståelse For Rådgivning Af Anlægskonstruktioner. Derudover Forventer Vi, At Du
- Har en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende.
- Har solid erfaring med mellemstore- og større projekter inden for anlægsområdet.
- Har kendskab til anlægsbranchens aftalevilkår og regler, herunder YBL 18, ABR 18 og arbejdsmiljølovgivningen.
- Har erfaring med ledelse og styring af projekter, samt koordinering og kommunikation med interessenter.
Kan du se dig selv som en del af Vandbygning & Anlæg?Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte chef for Anlægskonstruktioner, Alexander Stäblein mail: alexander.staeblein @sweco.dk.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com